Drop brandvæsker. Hold afstand til bygninger. Pas på dyrene.
Sådan lyder nogle af nogle hurtige tip fra brandchefen i Lolland-Falster Brandvæsen, Finn Antonisen forud for sankthansaften på mandag.
-Af hensyn til dyrene kan det anbefales at lave bålet samme dag, hvis det er muligt. Så undgår man, at fuglene har haft tid til at bygge rede imellem grenene, siger brandchefen.
Selv går han dette års bålhygge i møde med ro i sindet. Sankthans har de senere år ikke givet problemer, og det forventer Finn Antonisen heller ikke, at aftenen gør i år.
-Vi griber sankthansaften an ligesom vi gør med alle årets øvrige dage. På den måde er i aften ikke noget specielt, fortæller Brandchef i Lolland-Falster Brandvæsen, Finn Antonisen.
Annonce
Skulle det mod alle forventninger gå galt, er der råd for det.
-Vi har omtrent 70 mand i vagttjenesten, og skulle det blive en usædvanlig travl aften, så kan vi kalde de frivillige brandmænd fra niveau 2 beredskabet ind, siger han.
Vil du dele dine sankthans billeder med Folketidende.dk, så send dem til nyhedsdesk@ftgruppen senest tirsdag morgen klokken 9, så vil vi lave et billedgalleri af de mange sankthans arrangementer på Lolland-Falster.
Afstandsreglerne er fastsat ved lov i bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Heraf fremgår det, at sankthansbål og andre bål med en diameter, der er større end 120 cm, skal være placeret i en afstand af mindst:
• 30 meter fra bygninger med hårdt tag
• 60 meter fra letantændelige markafgrøder
• 200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger m.v. samt oplag af brandfarlige stoffer og andet let antændeligt materiale
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned