Fyrede chefer får halvanden million kroner
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen
Fyrede familiechefer i Guldborgsund Kommune fik ingen advarsler før fyring.
Guldborgsund Kommune må betale halvanden million kroner i løn- og fratrædelsesgodtgørelser til en nu fyret teamleder og børn- og ungechef.
De to chefer blev fyret med få måneders mellemrum i forbindelse med en stor budgetoverskridelse på familieområdet, som de begge blev gjort ansvarlige for.
Fyringen af teamlederen skete allerede i forsommeren, efter at en budgetopfølgning havde vist en budgetoverskridelse på 20 millioner kroner.
Siden blev der også fremlagt en uvildig revisionsrapport, som kritiserede sagsbehandlingen på familieområdet - i visse tilfælde blev lovgivningen end ikke overholdt.
Det forhold, og at budgetoverskridelsen siden voksede til næsten det dobbelte svarende til, at der var brugt over 20 procent for meget på anbringelser af børn og unge, førte efterfølgende til, at også den ansvarlige fagchef - børn- og ungechefen, blev fyret.
Ifølge en aktindsigt har den øverste direktion ikke forud givet nogle advarsler eller skredet til mere skrappe disciplinære reaktioner overfor de to chefer.
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker