Fyrede jyder takker nej til job-tur til Lolland
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen
Meget få Siemens-medarbejdere har vist interesse for Lolland.
Der bliver ingen jobinspirationstur til Lolland for de godt 430 medarbejdere hos Siemens Wind Power i Engevang mellem Silkeborg og Herning, der tidligere på året fik en fyreseddel.
Datoen var ellers fastlagt til 29. juni.
- Der har stort set ikke været nogle, der har vist interesse for at rykke teltpælene op for at rykke til Lolland og arbejde på MHI Vestas i Nakskov, lyder forklaringen fra idémanden bag jobinspirationsturen, Steffen Rasmussen, næstformand i 3F Lolland.
Han fortæller, at enkelte har været interessereret i 12-timers vagter eller 24-timers arbejde på en weekend, så de kunne pendle fra Jylland til Lolland.
- Men på MHI Vestas opereres der med otte-timers vagter, fortæller han og tilføjer:
- Hele baggrunden for idéen har primært været at få mennesker til at flytte til landsdelen samt at hjælpe MHI Vestas med at finde arbejdskraft. Det er ærgerligt, at det ikke lykkes, siger Steffen Rasmussen.
Han betegner bestemt ikke det mislykkede forsøg som nogen katastrofe.
Fra den midtjyske afdeling af 3F er forklaringen enkel: De fyrede medarbejdere har fået nyt arbejde i Jylland – Læs om det i torsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet