Gæst i Lalandia smittet med covid-19
En mand, som i sidste weekend gæste Lalandia, er konstateret smittet med covid-19 Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En gæst har meldt tilbage til Lalandia, at han ved hjemkomsten efter ophold i feriecentret er blevet testet positiv.
Torsdag meldte Lalandia Rødby ud, at en gæst der har opholdt sig i Lalandia i Rødby 4.-5. september er blevet testet positiv for Covid-19.
Det drejer sig om en mand, som under opholdet har været symptomfri. Ved afrejse følte han sig imidlertid dårligt tilpas, og blev konstateret smittet efter hjemkomst. Gæsten har benyttet app’en Smittestop, fortæller Lalandia i et Facebookopslag.
Ferieparken i Rødby fortæller, at man har været i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, og følger deres anbefalinger om at informere de gæster, som har været i Lalandia samtidigt med den smitte gæst i sidste weekend.
Lalandia i Rødby opfordrer andre gæster, som var i feriecentret i sidste weekend til at være opmærksomme på symptomer, som betyder, at man skal henvende sig til egen læge. Ligesom det opfordres til at blive testet.
Også Lalandia i Billund har i sidste weekend haft besøg af en gæst, som efterfølgende viste sig at være smittet.
I det jyske var det en dreng, som under opholdet i weekenden havde været symptomfri, men efter hjemkomsten blev konstateret smittet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker