Finn Hermansen, formand for Nysted Hajkutter Festival og Regatta, har svært ved at være andet end tilfreds med den netop afsluttede hajkutterfestival i Nysted - den femte i rækken.
- Vi har svært ved at få armene ned, og jeg synes, vi i år har ramt en form, der er værd at bygge videre på.
Vejret drillede lidt onsdag, hvor de ni deltagende hajkuttere skulle sejle om kap til Rostock. Men den manglende blæst, som betød, at skibene ikke kunne gennemføre sejladsen udelukkende med hjælp fra deres sejl, ser Finn Hermansen som en mindre sten i skoen.
- Vi har haft over 100 tyske og danske gæster med på skibene, som har nydt turen og taget solbad. Og mange har allerede sagt, at de kommer igen til næste år, siger han.
Til kapsejladsen bød passagerlisterne hovedsageligt på tyske navne, men henover festivalens dage har 120 fortrinvist danske gæster været om bord på hajkutterne, når skibene har sejlet små ture langs kysten.
Finn Hermansen vurderer, at omkring 4.000 mennesker har besøgt Nysted Havn i løbet af hajkutterfestivalens tre dage.
Klik i boksen nedenunder for at se billeder fra årets udgave af Nysted Hajkutter Festival og Regatta.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned