Gartneri er trætte af tyveri
Arkivfoto Foto: DRESLING JENS/POLFOTO
DRESLING JENS/POLFOTO
Radsted Gartneri har været udsat for flere tyverier i den seneste tid og har valgt at dele en overvågningsvideo.
“Hov!!!!! Vi tror vist, at I glemte at betale for den kurvfuld varer”. Sådan begynder et Facebook-opslag på Radsted Gartneris Facebook-side.
Opslaget kommer ovenpå en række tyverier fra gartneriet. Senest blev en boogietrailer stjålet fra parkeringspladsen onsdag aften.
I det oprindelige opslag, der er delt i to, ser man gennem overvågningsvideo fra butikken to kvinder gå ind i butikken og efterlade en kurv med varer ved døren, som den ene kvinde henter senere. De to opslag er delt henholdsvist 344 og 387 gange.
- Vi er simpelthen så trætte af det, fortæller Annemette Mølgaard fra Radsted Gartneri.
- Udover de to tyverier for nylig havde vi også en episode efter. Og det er bare dem, vi er klar over, fortsætter hun.
Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har man modtaget anmeldelserne, men gør opmærksom på, at offentliggørelsen af videoovervågning, der viser tyvene, er ulovlig.
Dette var man klar over på Radsted Gartneri, inden man lagde videoerne op, men håbet var, at tyvene ville blive fundet eller levere varerne tilbage ved at lægge billedet på Facebook. Tyvene har endnu ikke henvendt sig.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker