Nyheden om gasledningen blev mandag præsenteret på sukkerfabrikken i Nykøbing. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Regeringen har sagt ja til gasledning til de lokale sukkerfabrikker.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Mandag formiddag er klimaminister -, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen(S) på besøg på sukkerfabrikken i Nykøbing. Med sig har han en aftale om at lave en gasledning fra Sjælland til Lolland-Falster.
Gasledning til Lolland-Falster skal sikre CO2-reduktioner og arbejdspladser lyder det i en pressemeddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i forbindelse med præsentationen.
Regeringen vil anlægge en gasledning, som skal forsyne området, sikre CO2-reduktioner, bedre vækstvilkår for erhvervslivet og fastholdelse af lokale arbejdspladser, lyder det videre i pressemeddelelsen.
Den grønne omstilling og de muligheder, der følger med et grønt samfund, skal nå alle egne af Danmark. Derfor indstiller regeringen til det statslige transmissionsselskab Energinet, at en gasledning, som samlet vil koste 792 millioner kroner, fra 2024 skal forsyne Lolland-Falster med mere klimavenlig energi.
I dag er Lolland-Falster sammen med Bornholm og Djursland de eneste større områder i Danmark, som endnu ikke har adgang til gas.
Annonce
Med det grønne energiprojekt er det regeringens mål at sikre CO2-reduktioner, grobund for fremtidig grøn beskæftigelse og fastholde nuværende lokale arbejdspladser.
- Gasledningen vil bidrage til at sikre fortsat beskæftigelse på Lolland-Falsters største arbejdsplads, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
– Nordic Sugars fabrikker i Nykøbing F. og Nakskov – som har cirka 350 ansatte, og hvor cirka 750 lokale roedyrkere leverer sukkerroer til fabrikkerne. Derudover har flere andre produktionsvirksomheder, for eksempel producenter af morgenmadsprodukter maling og asfalt tilkendegivet, at de agter at blive koblet på gasledningen.
- Dette er en meget stor investering, som er nødvendig for at hjælpe Lolland-Falster. Det handler om at beskytte truede arbejdspladser og om at sikre grøn omstilling i alle dele af Danmark. Den nye gasledning vil allerede ved etableringen give store CO2-besparelser, og på sigt bliver det en helt CO2-neutral løsning, når vi får nok biogas, siger ministeren.
Anlægsomkostningerne ved gasledningen er 792 millioner kroner. Heraf finansierer gashandleren Andel 84 millioner kroner ved en kontrakt om at aftage gas fra nettet i en 15-årig periode – gassen skal leveres videre til Nordic Sugar. De resterende anlægsomkostninger tariffinansieres. Både Andel og biogasproducenten Nature Energy har booket kapacitet i gasledningen i en 15-årig periode.
Fra sukkerfabrikkernes side er der glæde over, at gasledningen nu bliver en realitet, siger Jesper Thomassen, Managing Director, Nordic Sugar i Danmark.
-Det er meget glædeligt, at der nu er fundet en løsning, som sikrer en langsigtet bæredygtig omstilling af sukkerproduktionen i Danmark. Jeg er meget glad for, at regeringen har lyttet til os undervejs i denne proces.
- Det er et vigtigt skridt for vores fortsatte konkurrenceevne internationalt og bidrager samtidig til, at Danmark kan opretholde en mere end 150 år gammel tradition for sukkerproduktion på Lolland-Falster, siger Jesper Thomassen.
Nordic Sugar er i dag er den næststørste CO2-udleder i industrien i Danmark, og gasledningen vil årligt skære 51.000 tons CO2 alene af udledningen fra Nordic Sugar-fabrikkerne, når kul og olie erstattes. Det svarer til at fjerne 20.000 fossile bilerfra vejene. Samtidig vil luftforureningen fra de to fabrikker blive mærkbart mindsket.
Det forventes, at gasledningen derudover også vil skabe rammer for yderligere erhvervsudvikling.
Annonce
Hos Dansk Industri DI siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, at en gasledning til de lokale sukkerfabrikker giver mulighed for, at Nordic Sugar selv kan foretage store investeringer for at kunne gennemføre den grønne omstilling.
- Det er en fremragende løsning for den grønne omstilling, arbejdspladserne på Lolland-Falster og den forsatte sukkerproduktion i Danmark. Nordic Sugar og DI har i adskillige år kæmpet for at få virksomheden koblet på gasnettet, så den på lidt længere sigt kan blive forsynet med CO2-neutral biogas. De danske virksomheder har kastet sig helhjertet ind i kampen for et bedre klima, men ikke alle steder kan det lade sig gøre uden investeringer fra samfundet, siger Lars Sandahl Sørensen.
Gasledningen bliver cirka 115 km lang og vil gå fra Sydsjælland over Falster og ende i Nakskov. Gasledningen bliver koblet på det danske gassystem ved Everdrup på Sydsjælland.

På sukkerfabrikken i Nakskov gik dannebrog mandag il tops. Foto: David ArnholmDavid Arnholm