Et helt panel af medarbejdere fra Energinet, Evida, Cowi, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen deltog på aftenens borgermøde - et udsnit af dem ses her.
Omkring 120 deltog i borgermøde om gasledningen og havde masser af spørgsmål.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
LOLLAND-FALSTER Omkring 120 borgere loggede på og fulgte med, da der torsdag aften blev holdt et virtuelt borgermøde om den gasledning, der er på vej til Lolland-Falster.
Projektchef Lars Bennedsen fra Energinet bød velkommen og fortalte, at man gerne ville have holdt et fysisk borgermøde, men at coronasituationen var usikker, da mødet blev indkaldt, og man derfor valgte at holde det online.
Specialkonsulent Sif Zimmermann fra Miljøstyrelsen fortalte, at den første høringsperiode om gasledningen udløste 53 høringssvar, men at de ikke rokker grundlæggende ved projektet.
- Vi mener, at projektet ikke har en væsentlig negativ påvirkning af miljøet, forklarede hun.
- Vi vil gerne opfordre så mange som muligt til at indsende høringssvar, så de kan indgå i sagen, sagde Sif Zimmermann.
Jeppe Danø, der er vicedirektør i Energinet, forsvarede beslutningen om at etablere gasledningen.
Hellere sol og vind
At dømme ud fra interessen for projektet skal der nok komme en hel del.
Efter omkring 40 minutters gennemgang af projektet, som skal være klar til roekampagnen i september 2024, blev der nemlig åbnet for spørgsmål, og de væltede ind i et omfang, så der ikke var tid til at svare på dem alle. Flere spørgsmål kredsede om det principielle i, at man overhovedet har valgt, at der skal være en gasledning.
Ulla Munksgaard ville for eksempel høre, om ikke man hellere skulle satse på sol- og vindenergi og power-to-x. Men det afviste Jeppe Danø, der er vicedirektør i Energinet.
- Lolland og Guldborgsund kommuner og de organisationer, der beskæftiger sig med grøn energi - blandt andre Ren Energi Lolland - har været meget optaget af at få en gasledning til Lolland-Falster, fordi det vil være vigtigt i forhold til power-to-x, sagde han og tilføjede, at power-to-x, biogasanlæg og gasledningen hænger sammen.
- Til power-to-x er gasledningen et vigtigt element, fastslog han.
- Men ville det ikke være bedre at elektrificere? spurgte Ulla Munksgaard videre.
- Sukkerfabrikkerne har meldt ud, at de ikke ser sig i stand til at elektrificere af hensyn til virksomhedsøkonomien og driftssikkerheden. Men det kan vi ikke vurdere. Vi er ikke eksperter i sukkerproduktion, bemærkede han og understregede, at gasledningsprojektet ikke ændrer på, at der også vil blive investeret i at opgradere elnettet til og fra Lolland-Falster.
En anden borger tog tråden op og spurgte, om det overordnet kan forsvares, at der gennemføres ekspropriationer på baggrund af samfundets bedste, når det er for at forsyne sukkerfabrikkerne? Og vil etablering af gasledningen til 800 millioner kroner ikke af EU-Domstolen blive betragtet som lovstridig statsstøtte til privat virksomhed? spurgte vedkommende videre.
Annonce
Men Jeppe Danø afviste også den indvending.
- Det er en beslutning, der er truffet ud fra almenvellets hensyn af regeringen bakket op af et bredt udsnit af partier, sagde han og remsede fordelene op.
De handler om klimahensyn, hensyn til lokal vækst og beskæftigelse, hensyn til den grønne omstilling af energisystemet generelt på Lolland-Falster og mulighederne for at etablere grøn gasproduktion, power-to-x med videre, konstaterede han.
Projektchef Lars Bennedsen fra Energinet bød velkommen til aftenens borgermøde.
Stikledninger mangler
Men der var også mange andre og mere lavpraktiske spørgsmål.
En ville for eksempel vide, hvor mange virksomheder, som vil aftage gassen, der er lavet aftaler med. Men det kunne Energinet og de andre aktører ikke svare på.
En anden spurgte til linjeføringen i Nakskov by - den er nemlig ikke indtegnet på de kort, der er offentliggjort. Det samme gælder i Nykøbing, hvor man ikke kan se linjeføringen helt frem til sukkerfabrikken eller til sygehuset for den sags skyld.
Men det skyldes, at det ikke er Energinet og Evida, der skal stå for disse mindre ledninger til de enkelte kunder, og at der endnu ikke er tegnet en egentlig linjeføring for disse "stikledninger".
"Jette" fra Nakskov fortalte, at hun "har sukkerfabrikken lige i baghaven" og derfor ville vide, hvilke konsekvenser gasledningen har for hendes bolig. Det beroligende svar var, at hun sandsynligvis ikke ville komme til at mærke noget til det.
En borger spurgte til nogle orkidéer på Nordfalster, som det kan blive nødvendigt at flytte.
Annonce
Sådan kom debatten vidt omkring, og vil man have flere svar, er man velkommen til at ringe på 70 23 65 51 på hverdage mellem klokken 10 g 14.
Seneste artikler
Tynd og ulykkelig: Zira har været væk i 25 dage
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Slutter tre dage af med togbusser
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Lynnedslag i landejendom
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Lynnedslag i landejendom
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Gård til salg for svimlende millionbeløb