GASLEDNINGEN BLIVER 110 MILLIONER KRONER BILLIGERE
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) oplyste tirsdag, at gasledningen til Lolland-Falster ikke bliver så dyr som frygtet. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Gasledningsprojektet "Grøn Gas Lolland-Falster" bliver ikke helt så dyrt, som Energinet og Evida frygtede i efteråret.
LOLLAND-FALSTER: Inflation og stigende priser på blandt andet stål bankede sidste år prisen i vejret på den store gasledning, der skal anlægges mellem Nakskov og Everdrup. Da entreprenørernes tilbud på anlægsarbejdet på den nordlige del af strækningen landede hos Energinet, var prisen 248 millioner kroner højere end budgetteret.
På det tidspunkt var der endnu ikke kommet tilbud på den sydlige del af strækningen, men Energinet og Evida frygtede, at priserne også her ville være skudt i vejret i forhold til det budgetterede. De anslog, at prisen på Evidas del kunne blive 162 millioner kroner dyrere end budgetteret, og Folketinget blev derfor orienteret om, at budgettet for det samlede projekt var blevet revideret og øget med 409 millioner kroner til i alt 1455 millioner - altså lige knap halvanden milliard kroner.
Svar fra ministeren
Men nu har Evida fået tilbuddet på strækningen mellem Nørre Alslev og Nakskov, og det blev ikke så dyrt som ventet, så nu er budgettet blevet revideret endnu en gang - og denne gang er der barberet 110 millioner kroner af, så det samlede budget nu er på 1345 millioner kroner.
Det oplyste klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) tirsdag Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om. Oplysningen kom, fordi Samira Nawa, der er De Radikales klima-, energi- og forsyningsordfører, havde bedt om en orientering, og hun havde også spurgt til muligheden for at få foretaget en ny samfundsøkonomisk beregning af projektet. Men sådan en skal hun ikke forvente at få.
"Der er ikke praksis for at foretage nye samfundsøkonomiske beregninger igennem et anlægsprojekts løbetid, og der er på den baggrund heller ikke planer om at lave nye samfundsøkonomiske beregninger for gasledningen til Lolland-Falster", svarer ministeren.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker