Gavefonden drives videre

Selv om Sparekassen Lollands gavefond mistede sin formue, da pengeinstituttet gik konkurs og blev overtaget af Jyske Bank, vil uddelingerne fra gavefonden til foreningslivet på Lolland blive fortsat.

- Det talte jeg med direktør Anders Dam om allerede under forhandlingerne om Jyske Banks overtagelsen, siger Spar Lollands tidligere administrerende direktør Ulrich Jespersen.
- Han var helt fra starten opmærksom på, at når Jyske Bank blev det dominerende pengeinstitut på Lolland-Falster, så fulgte der også nogle forpligtelser med.
- Så jeg fik tilsagn om at gavefondens uddelinger i hvert fald fortsætter i de kommende to år, 2013 og 2014, siger Ulrich Jespersen.

Gavefonden har igennem årtiet været populær i den lollandske foreningsliv, som har nydt godt af de årlige uddelinger.
Sparekassen samlede en gang om året repræsentanter for foreningerne til en uddelingsaften, Senest i 2012 blev der uddelt i alt 800.000 kroner til 396 forskellige foreninger indenfor sport, kultur, uddannelse, omsorg og socialt samvær eller andre almennyttige formål.
Der har været en del usikkerhed i foreningslivet, om denne støtte ville ophøre helt, men den øverste direktør i Jyske Bank har altså anerkendt, at man har en forpligtelse.
Gavefondens formue bestod af aktier i Spar Lolland, der blev værdiløse ved konkursen og Jyske Banks overtagelse.

Foto: Jan Knudsen

Endnu et par år er lokale foreninger sikret støtte fra lokal banks gavefond.

Offentliggjort Sidst opdateret