GEPARDEN VENDER HJEM TIL RØDBY: TILBAGE, HVOR DET BEGYNDTE
Rødby-spilleren vil altid blive husket for sin fremragende præstation mod især FC København på Lollands Bank Park. Foto: Rødby Boldklub
Rødby Boldklub
Nicolai Jessen er efter sine bidrag i Nykøbing FC-trøjen draget hjem til klubben, hvor det hele begyndte.
RØDBY: Det er historien om den - knap så fortabte - søn, der vender hjem.
For Nicolai Jessen har nærmest haft en profetisk effekt på lokalfodbolden, da han i sin tid tog rejsen fra serie-fodboldens rækker til den historiske top-18 placering i dansk fodbold med Claus Jensen og Nykøbing FC sidste sæson.
Nu trækker han igen i Rødby-trøjen, hvor det hele begyndte, afslører Rødby Boldklub gennem en pressemeddelelse:
- Nicolai Jessen vender hjem til Rødby Boldklub. Nicolai været en profil i en lang årrække i 1. division hos henholdsvis Nykøbing FC og FC Roskilde. Hos førstnævnte blev han en rigtig publikums darling med sit altid gode humør, skriver de.
Pressemeddelelsen afsluttes med at sige, at Nicolai Jessen er med i truppen mod Væggerløse i dag med kick off kl. 14:00.
Siden afslutningen på sidste sæson har der dog ikke været meget positivt at berette om den 30-årige kantspiller, der havde et katastrofalt ophold på Malta, og som siden valgte at lægge de professionelle støvler på hylden.
Heller ikke Nykøbing FC kunne stille et holdbart tilbud frem, sagde Nicolai Jessen dengang, men nu er der altså et gevaldigt lys for enden af tunnelen både for fans af lokalfodbolden, men også kantspilleren selv, der altså vil være at finde i LF-seriens røde trøjer på Kosmos Arena.
Det er da heller ikke et hold i ringe form, Nicolai Jessen stempler ind på.
Rødby er nemlig ubesejrede i denne sæson og bryster sig indtil videre med seks sejre ud af syv mulige - nok til at ligge nummer to i LF-serien.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker