Gidsel-drama slut: Lille pige meldes uskadt
Tyske specialstyrker tager opstilling under gidselsituationen i lufthavnen i Hamburg.
Fabian Bimmer/Reuters
Mand gjorde ikke modstand, da han blev anholdt, melder politi. Pige lader til at være uskadt
Efter over et halvt døgn er en gidselsituation i Hamburgs lufthavn afsluttet.
Det oplyser politiet i den nordtyske storby søndag på det sociale medie X.
Den mistænkte har forladt bilen og er anholdt, oplyser politiet. Han gjorde ikke modstand ifølge politiet.
Hans datter "ser ud til at være uskadt", lyder det videre.
Situationen begyndte, da en mand lørdag omkring klokken 20 kørte gennem en sikret port til lufthavnen, skød op i luften flere gange og kastede molotovcocktaillignende genstande.
Han parkerede ifølge det tyske medie Bild bilen ved siden af et fly med passagerer i fra Turkish Airlines.
Med sig i bilen havde han sin fireårige datter.
Siden har forhandlingsgrupper fra tyske myndigheder forsøgt at få styr på situationen.
Baggrunden for hændelsen menes at være en strid om forældremyndighed.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker