Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år
Regionsrådsformand Heino Knudsen. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
En ny økonomiaftale mellem regeringen og regionerne giver blandt andet ekstra penge til sundhedsområdet.
- Der er tale om en rigtig god og stærk aftale, der betyder, at vi kan have fokus på både en styrkelse og en udvikling af vores sundhedsvæsen. At mindske den ulighed, der findes i sundhedsvæsnet, er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år.
- Det er et fokus, som vi i regionsrådet bliver ved med at forfølge, da det er en af vores velfærdssamfunds største udfordringer og urimeligheder. Derfor er det dejligt, at det arbejde bærer frugt.
Sådan lyder det lørdag fra formanden for regionsrådet i Region Sjælland, Heino Knudsen (S) fra Nakskov.
Den aftale, regionsrådsformanden er så begejstret for, er den aftale, som regeringen og landets regioner netop har indgået om regionernes økonomi for 2025. En aftale, som tilføjer næsten to milliarder kroner ekstra til driften plus 600 millioner kroner, som allerede i år skal tøjle de stigende medicinudgifter, fremgår det af en pressemeddelelse fra Region Sjælland.
Bestemt pulje vækker særlig glæde
Men det er en anden del af aftalen, som Heino Knudsen er særligt begejstret for. Der er nemlig også afsat 100 millioner kroner specifikt til de regioner, der har færre end tre læger pr. 1.000 indbyggere. Det vil i praksis sige Region Sjælland og Region Nordjylland.
- En ulighedspulje på 100 millioner kroner kan i sig selv ikke løse uligheden, der er i sundhedsvæsenet. Men det er en vigtig prioritering til vores arbejde for mere lighed og flere læger, og det er et vigtigt, at vi i regionerne og regeringen sammen tager et fælles ansvar for at skabe bedre vilkår for en bedre lægedækning til gavn for vores borgere i Region Sjælland, siger Heino Knudsen i pressemeddelelsen.
Befolkningssammensætningen er anderledes end i flere af de øvrige regioner, og derfor er behovet også større i Region Sjælland.
- Det er helt afgørende, at vi nationalt kigger på fordelingen af læger, så lægerne kommer derud, hvor lægemanglen er størst, og hvor borgerne har mest behov.
- Jeg er rigtig glad for, at vi med denne ulighedspulje nu i fællesskab har taget hul på løsninger af den udfordring, og mit håb er, at det også sætter retning for fremtiden efter 2025, så vi kan få udlignet den ulighed, der er i Danmark på sundhedsområdet, siger Heino Knudsen.
Læs også: Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde