Gode nyheder: Nu sejler den snart igen
Sådan så det ud, da "Ida" sejlede ud på sin første tur 1. maj i år. To dage senere gik færgens motor i stykker. Foto; Bjarne Arildsen
Bjarne Arildsen
Rederi håber, at færgen er klar til Store Cykeldag på lørdag.
STUBBEKØBING: Efter at have ligget stille i 14 dage på grund af en motorskade kan "M/F Ida" snart igen komme til at sejle mellem Stubbekøbing og Bogø.
Smede er netop nu ved at få monteret et rør. Det er sidste del af en omfattende reparation.
Det sker formentlig i eftermiddag, og dermed skulle motoren igen være klar til brug.
- Når røret er monteret , så skal Søfartsstyrelsen godkende færgen til sejlads. Og så kan "Ida" igen sejle efter planen, siger Betina Nymand fra rederiet bag overfarten.
Håber på lørdag
Hvornår Søfartsstyrelsen kommer forbi med sin godkendelse, kan Betina Nymand ikke sige noget om endnu.
- Men vi forventer og håber meget, at Idas Venner på lørdag kan holde Store Cykeldag på færgen, siger hun.'
Beslutningen om at gennemføre Store Cykeldag træffes ifølge Per Christiansen, der er formand for Idas Venner, på torsdag.
Tandhjul knækkede
"Ida" blev som planlagt indsat på overfarten mandag 1. maj.
Men allerede to dage senere, onsdag 3. maj om eftermiddagen, skete motorskaden, mens færgen befandt sig ude på Grønsund.
Det var et tandhjul, som knækkede og lavede skade på motorblokken.
En slæbebåd, der var i nærheden, fik trukket "Ida" ind til Stubbekøbing Havn, hvor hun siden har været under reparation.
Det er blandt andet sket med reservedele, der er blevet hentet på et værft i Svendborg.
Vi håber meget på, at "Ida" er klar til lørdag.
Betina Nymand, Bogø-Stubbekøbing Overfarten
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde