Grænsedåser kan vente med pant trods aftale
Foto: Jens Dresling. Polfoto
POLFOTO/Jens Dresling
Datoen for hvornår du skal betale pant for dåserne i grænsehandelsbutikker kan blive udsat.
Datoen for hvornår du skal til at betale pant for din Flensborg-pils og dåsecola købt i grænsehandelsbutikker kan blive udskudt til efter 2018. Det bekræfter Miljø-og Fødevareministeriet overfor P4 Sjælland.
For selvom en to år gammel dansk/tysk aftale betyder at grænsebutikker i Schleswig-Holstein fra 2018 skal til at opkræve pant for drikkevarer på dåse, så har en klage fra Dansk Erhverv til EU-Kommissionen over de pantfrie tyske dåser lammet alt videre arbejde med den dansk-tyske aftale.
I Dansk Erhverv er man fuldt ud klar over at klagen til EU-kommissionen har sparket den politiske aftale til hjørne.
Men markedschef Lotte Engbæk Larsen peger på, at der var meget usikkerhed om holdbarheden af den politiske aftale. Derfor ønsker Dansk Erhverv et klar svar på om tyskerne ifølge EU's lovgivning må sælge pantfrie dåser ved grænsen, når der er pant på dåser i resten af Tyskland.
- Det er da mærkeligt, at lige præcis en gruppe butikker lige syd for den dansk/tyske grænse kan slippe for pant, når alle andre butikker og erhvervsdrivende skal opkræve pant, siger Lotte Engbæk Larsen til P4 Sjælland
I bedste fald står EU-kommissionen klar med en afgørelse i foråret 2017. I Værste fald ender det for EU-domstolen, og så kan det trække ud i årevis.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned