Menneskesmugling, asylsager, personkontrol, udsendelsessager, social dumping og illegalt arbejde.
Der er meget at se til for Udlændingekontrolafdelingen også kaldet grænsepolitiet. Bare i marts blev der registreret 46.000 personbiler ved Rødby Færge, og ifølge resultatkontrakten skal grænsepolitiet årligt kontrollere mindst 2.000 biler.
Ifølge leder af grænsepolitiet Jan Schmidt er man allerede oppe på 1.000 kontroller.
Derudover har man indtil videre i gennemsnit anholdt én grænseoverløber dagligt.
Til sammenligning med de seneste par år er tendensen stigende på alle fronter. Både antal anholdte (319 til 404), sager med ulovligt ophold (166 til 231) og menneskesmuglersager (15 til 31) er steget fra 2012 til 2013.
Især rumænske kriminelle er et problem, mens det pudsigt nok drejer sig om kriminelle fra Litauen i Jylland.
- Vi standsede for nylig en rumænsk bus på vej hjem med tyvekoster for 700.000 til 800.000 kroner, oplyser Jan Schmidt.
Læs mere i dagens Folketidende, der også fortæller om planerne af et DNA-register, som skal hjælpe politiet til bekæmpelse af kriminalitet på tværs af landegrænser.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde