Gro en roe på altanen
"Sugarbaby" kalder Rikke Cora Larsen sit sukkerroe-kunstværk, der er tænkt som en værtindegave. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Rikke Cora Larsen hylder sukkerroer i præmieret kunstprojekt.
Kan man gøre sukkerroedyrkning til et kunstværk?
Ja! Det har landskabsarkitekten Rikke Cora Larsen, der blandt andet har stået bag Fars Hat på Slotsbryggen og det nye torv i Marielyst, bevist.
På en udstilling, der til og med fredag kan ses i vandtårnet i Nykøbing, har hun fået førstepræmie for en roekasse: En dekorativ trækasse med en pose jord og spagnum, en lille pose grønne sukkerroefrø og en planche med gode råd om dyrkning af sukkerroer. Tanken er, at man med roekassen kan dyrke sin egen sukkerroe hjemme på altanen eller terrassen.
Rikke Cora Larsen lægger da heller ikke skjul på, at hun har et eller andet med sukkerroer. Tidligere har hun for eksempel sammen med billedkunstneren Carina Jo Sivager udsmykket sukkerfabrikken i Nykøbing med kulørt lys i vinduerne.
- Jeg kan godt lide princippet om, at roefrøet er et raffineret produkt - et designobjekt. “Det er bare hernede, man dyrker roer”, siger man. Men det er ikke bare! Det er ikke nemt. Det kræver jorden og klimaet og raffinering af frøet, siger hun og fortæller, at hun selv bor i Nagelsti, hvor roerne bliver dyrket lige uden for hendes vinduer, indtil den store proces går i gang om vinteren.
Læs mere om roekassen og baggrunden for projektet i onsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet