"Guddommelig hjælp" reddede Bogdah fra stormvejret
Bogdah Pehciu (til venstre) er strandet i Rødbyhavn, efter han har været i Uppsala og hente pickup trucks. Foto: Anna C. Møhl
Anna C. Møhl
Den rumænske bilforhandler Bogdah Pehciu er strandet i Rødbyhavn, heldigvis fik han sig et hotelværelse.
Hvis du har taget nogle billeder eller en video af, hvordan stormen eller oversvømmelserne påvirker dit lokalområde, vil vi meget gerne høre fra dig. Send dit billede eller video til nyhedsdesk@folketidende.dk, og følg med på folketidende.dk eller Radio SydhavsØerne.
Den rumænske bilforhandler Bogdah Pehciu løber mod Stop'n Sleep Hotel i Rødbyhavn. Alt han skal bruge er et enkelt værelse til ham selv og hans ven.
Bogdah Pehciu er en af de bilister, der fredag er strandet i Rødbyhavn, efter Scandlines har valgt at indstille alt sejladsen mellem Danmark og Tyskland på grund af det voldsomme vejr.
- Det er simpelthen et tegn. Her skal vi blive. Hvem skulle jeg være sur på? Vejret? Jeg kan jo ikke gøre noget ved det. Vi tager det som en oplevelse og finder løsninger i stedet for at blive vrede, siger Bogdah Pehciu, der endte med at få det sidste værelse, hvilket han selv kalder for en guddommelig hjælp.
Lige ved
Natten til fredag havde han kørt til Gedser for at tage færgen til Rostock, men da den var blevet aflyst, blev vennen og ham fortalt, at de skulle prøve at køre til Rødbyhavn i stedet.
Og alt gik tilsyneladende godt.
Han kørte på færgen, men lige inden de ramte Tyskland, blev passagerne ifølge bilforhandleren sejlet tilbage igen.
Der skal dog noget mere til at slå en rumænsk bilforhandler ud.
- I Rumænien er vi vant til at ingenting virker, siger Bogdah Pehciu, der var på vej hjem fra Uppsala, hvor han havde hente Pickup trucks.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker