Guldborgsund har fået nyt turisttrækplaster

Offentliggjort Sidst opdateret

Nysted skal være Guldborgsund Kommunes nye trækplaster for turister. Det mener formanden for erhvervs- og turismeudvalget i Guldborgsund Kommune, Flemming Jantzen.

Han mener, at man skal satse på at gøre Nysted til et udflugtsmål, hvor især havneområdet skal spille en afgørende rolle.

- Det kan blive en vigtig brik i kommunens turisme, så vi skal se på, hvordan vi kan udvikle det. Lige nu er der ikke økonomisk råderum, men vi skal se på det i udvalget til næste år, forklarer han.

Flemming Jantzen håber at Nysted i fremtiden kan blive prioriteret som kommunens turistby nummer to, efter Marielyst.