Guldborgsund Kommunes Borgerservice arbejder på at optimere deres digitale post-system, efter de siden 8. marts har haft problemer med at modtage borgernes henvendelser.
- Når vi startede en korrespondance med en borger, modtog vi ikke deres svar, og de modtog ikke nogen fejlmeddelelse, siger teamleder i kommunen, Charlotte Møller.
Kommunen arbejder ifølge Charlotte Møller nu på højtryk at få ordnet problemet, men også på at lave en helt ny post-struktur, så de undgår den slags problemer fremover.
- Vi vil jo selvfølgelig gerne have at borgerne sender deres ansøgninger og henvendelser digitalt til kommunen, så vi er ved at oprette en ny postkasse-struktur til alle kommunens afdelinger, og den forventer vi at være færdige med inden sommerferien.
- Men lige p.t. har vi på vores hjemmeside en lille advarsel, hvor vi opfordrer borgerne til også at sende deres henvendelser ind med gammeldags papir for at være sikre på, at vi får oplysningerne, men vi håber på meget snart at have et velfungerende digitalt kommunikationssystem igen, siger hun.
Ifølge Charlotte Møller skulle problemerne gerne være ordnet i løbet af denne uge.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned