Guldborgsund med i frikommuneforsøg
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
De 44 kommuner, der skal være en del af regeringens frikommuneforsøg, er i dag blevet udpeget, og Guldborgsund er med på listen.
Regeringen har i dag, mandag, udpeget otte frikommunenetværk, der består af i alt 44 forskellige kommuner. De får i de næste fire år frihed til at afprøve nye ideer og løsninger i praksis.
De otte frikommunenetværk har alle beskrevet nogle relevante samfundsmæssige problemstillinger. Blandt dem er Guldborgsund, der sammen med kommunerne Ikast-Brande og Gladsaxe skal arbejde sammen på socialområdet under temaet "Børn som vores vigtigste resource."
De tre kommuner skal, ifølge Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside, sammen arbejde med at "understøtte en tilgang og et perspektiv, hvor der er tillid til fagligheden hos medarbejderne ved at arbejde med regelforenkling og nedbryde silotænkning for i stedet at anlægge helhedsorienterede og tværgående betragtninger."
- Med frikommuneforsøget giver vi udvalgte kommuner frihed til at udfordre eksisterende regler og vanetænkning. I Rio leverede de danske atleter en imponerende medaljehøst med henholdsvis 15 og 7 medaljer til OL og Paralympiske Lege. Jeg håber, at vi med frikommuneforsøget kan gøre dem kunsten efter og høste mindst lige så mange gode erfaringer med nye ideer og metoder. Præmierne kommer ikke i form af medaljer, men som nye løsningsmodeller, som kan komme borgere i alle kommuner til gavn, fortæller Social- og indenrigsminister Karen Ellemann i en pressemeddelelse.
- Det er afgørende for mig, at borgerens behov er i centrum. Nogle borgere har meget komplekse udfordringer med for eksempel fysiske og psykiske problemer, misbrug og langvarig ledighed, der kræver en tværgående indsats. Derfor er det rigtig spændende med frikommuneforsøg, der handler om, hvordan kommunerne kan blive endnu bedre til at samarbejde og koordinere på tværs af forvaltninger og sektorer. Eksempelvis gennem fælles handleplaner, nye organisationsformer eller nye typer af indsatser, fortsætter hun.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde