Gymnasieelever boycotter undervisningen i dag
Uddannelsescenteret Nakskov, Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Elever fra Lolland-Falster tager til demonstration i København.
De 172 elever på hhx, htx og EUD Merkantil på Celf i Nakskov besluttede i morges på et stormøde, som elevrådet havde indkaldt til, at boycotte undervisningen i dag.
Strejken er begrundet i forslaget til reform af Statens Uddannelsesstøtte samt at der skal spares 10,2 milliarder kroner på undervisningsområdet, oplyser elevrådsformand for hhx og htx Mads Kistrup.
De aktionerende elever blokerer for lærerne, så de ikke kan komme frem til undervisningslokalerne og undervise.
En del af CELF-eleverne tager ved 13-tiden med bus til København for senere i dag at deltage i demonstration foran Christiansborg.
Efter et møde klokken 10 besluttede også de 300 elever på Nakskov Gymnasium og Hf at aktionere og blokere for undervisningen i protest med forslaget om at skære i SU’en.
Også i Nykøbing planlægger elever ligeledes at tage til demonstrationen. Der er organiseret fælles bustransport til Rådhuspladsen, hvor demonstrationen finder sted.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde