Gymnasielærere bliver udskiftet med folkeskolelærere
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
I to tilfælde har Katedralskolen i Nykøbing ifølge P4 Sjælland fastansat lærere med folkeskolebaggrund.
- Jeg troede, jeg var kommet i gymnasiet, men min lærer er uddannet til at undervise folkeskoleelever.
Sådan må eleverne på Nykøbing Katedralskole tænke, når de vender øjnene mod katederet. I to tilfælde har katedralskolen nemlig fastansat lærere med folkeskolebaggrund, og samtidig gennemført en større fyringsrunde blandt gymnasielærerne.
Det er ikke lovligt, mener Gymnasieskolernes Lærerforening, som vil have Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til at se på sagen.
- Bekendtgørelsen siger, at undervisningen på gymnasierne skal varetages af lærere, som har de rigtige kvalifikationer, siger Annette Nordstrøm Hansen til DR Sjælland. Hun er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
De kvalifikationer har folkeskolelærere ikke, mener hun.
Derfor regner Annette Nordstrøm Hansen også med, at ministeriet er på samme hold som Gymnasieskolernes Lærerforening, når der skal findes en løsning.
Ansættelsen af lærere med folkeskolebaggrund møder kraftig kritik fra gymnasielærerne, som mener, at det giver dårligere undervisning for eleverne.
- Hvis du har en folkeskolelæreruddannelse, så er du ikke på samme niveau. Der er forskel på en universitetsuddannelse og en mellemlang uddannelse, siger Dorthe Henriksen, der er tillidsrepræsentant på Nykøbing Katedralskole.
DR Sjælland har forsøgt at få en kommentar fra rektor på Nykøbing Katedralskole, Kirsten Danving, men hun ønsker ikke at udtale sig midt i et forhandlingsforløb.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde