Halvdelen af landets kommuner åbner for kortere skoledage
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
I nogle kommuner har alle folkeskoler fået lov til at gøre skoledagen kortere, viser TV2-rundspørge. Guldborgsund forkorter skoledagen.
I 48 ud af 75 kommuner har skoler fået dispensation til at gøre skoledagen kortere, hvilket er mod hensigten med skolereformen.
Det viser en rundspørge, som TV2 har foretaget blandt landets 98 skolechefer. 23 skolechefer har ikke svaret på TV2's rundspørge.
Folkeskoleloven giver landets skoler og kommuner mulighed for at gøre skoledagen kortere for de enkelte skoleklasser og i stedet bruge de frigivne lærertimer på flere undervisningstimer med to lærere i klasse på samme tid.
Tendensen er tilsyneladende ny. I hvert fald benyttede ingen skoler sig ifølge Politikens oplysninger sig af muligheden i 2014.
Men nu benytter 48 af de adspurgte 75 kommuner sig altså af ordningen.
Ifølge TV2's oplysninger er det forskelligt, hvordan de enkelte kommuner benytter ordningen.
I nogle kommuner er der blevet givet dispensation til få klasser, mens der i andre kommuner er tale om samtlige skoleklasser i alle kommunens folkeskoler.
Det gælder ifølge TV2's oplysninger blandt andet Hjørring og Billund kommuner.
I andre kommuner gør man kun brug af ordningen i specialklasser.
Blandt de kommuner, der ikke har givet dispensation, lyder begrundelsen, at man vil give skolereformen en chance.
Du kan se TV2 undersøgelse fra de enkelte kommuner her: KLIK
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker