Halvdelen af pengene til flere pædagoger er væk
Foto: colourbox.com
Colourbox
Forældrene i Guldborgsund Kommune var blevet lovet mere kvalitet i form af flere pædagoger i daginstitutionerne til næste år. Men det løfte får kommunen nu problemer med at indfri.
Der bliver færre penge end ventet til at løfte kvaliteten i daginstitutionerne i Guldborgsund kommune næste år.
Børne- og undervisningsudvalget har nemlig allerede brugt over halvdelen af den pulje på 4,3 millioner kroner, som Guldborgsund Kommune har fået tildelt fra staten.
Pengene havde udvalgsformand Janne Hansen (V) ellers på forhånd lovet skulle gå til mere pædagogisk personale.
- For mig er et kvalitetsløft lig med flere pædagoger, lovede Janne Hansen, da regeringen tidligere i år offentliggjorde, at man havde 500 millioner kroner på vej, så kommunerne kunne hæve kvaliteten i daginstitutionerne.
I stedet skal 2,5 millioner kroner fra kvalitetsløftpuljen bruges til at dække det underskud, man har fået i kommunen på budgettet til dagpasning, som følge af øgede udgifter til søskende- og fripladstilskud og større driftstilskud, efter at Nørre Alslev Børnehave er blevet privatiseret, og som der ikke er taget højde for i budgettet for 2013.
Dermed vil der kun være 1,8 millioner kroner tilbage til reelt at løfte kvaliteten i daginstitutionerne. Det svarer til, at en gennemsnitlig daginstitution med 70 børn får knap 40.000 kroner mere årligt til at købe personaletimer for eller lave andre tiltag, der kan løfte kvaliteten.
Det har fået Pædagogernes fagforening Bupl til at reagere og kalde det kreativt, at Guldborgsund kommune bruger statspenge til et kvalitetsløft til at dække huller i budgettet.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker