Halvdelen er væk: Langt færre marsvin omkring Lolland-Falster
Marsvinene er faldet drastisk siden 2016. Foto: Pressefoto FST Kerteminde
Pressefoto
Ny undersøgelse viser, at den danske bestanddel af marsvin er faldet fra 40.000 til 14.000. Det gælder også Lolland-Falster.
Der er alarmerende nyt for Danmarks marine miljø. Den seneste undersøgelse af hvalbestande i europæiske farvande afslører nemlig, at marsvinebestanden i Danmarks indre farvande er faldet drastisk.
Ifølge rapporten udført af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet - har optællingen af marsvin i de indre danske farvande oplevet et dyk fra cirka 40.000 i 2012 og 2016 til nu kun cirka 14.000 marsvin. Det inkluderer området omkring Lolland-Falster, hvor bestanddelen altså er mere end halveret.
Dette i skarp kontrast til Nordsøens bestand, der stadig er stabil med omkring 350.000 marsvin.
- Det ser desværre ret skidt ud for denne bestand, siger Signe Sveegaard, seniorrådgiver ved DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorrådgiver
Men det er ikke kun i og omkring Limfjorden, at marsvinene er få.
Undersøgelser foretaget tilbage i 2011 viser, at marsvinebestanden i Østersøen lå på 500. Og det er fortsat kritisk, siger forskeren
- Østersøbestanden er kritisk lav med kun 500 dyr tilbage. Ethvert tabt individ betyder nu meget for bestanden, siger hun.
- Det er svært at sige årsagen, men vi har da formodninger om, 860 marsvin bliver bifanget i fiskeres net og dør, selve havmiljøet har det ikke godt, vi hører om iltsvind og de dyr, marsvin spiser såsom sild og torsk - dem er der heller ikke mange tilbage af, siger hun.
Undersøgelsen, finansieret af Miljøstyrelsen, benyttede små fly i 200 meters højde for at dække det fastlagte optællingsområde jævnt.
Nu håber seniorrådgiveren, at der kan tages fat om problemet, så der kan rettes op på den negative udvikling.
- Vi håber der kan tages nogle tiltag, og vi håber især, der bliver oprettet en arbejdsgruppe mellem Miljøministeriet, Fiskeristyrelsen og DTU Aqua, siger hun.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub