Lars Pedersen fra Marielyst EL har for nylig ansat yderligere to mand og skal muligvis bruge flere, hvis efterspørgslen fortsætter. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkivFlemming Keith Karlsen/arkiv
Corona har ikke været nogen hindring for lokale håndværkervirksomheder - snarere tværtimod
Peter Levinsen HansenPeterLevinsen Hansen
OffentliggjortSidst opdateret
GULDBORGSUND Der er gang i byggeriet flere steder i kommunen, og det mærker man hos de lokale virksomheder.
- Vi har godt gang i den. Vi oplever både tilgang på privatkunder og erhverv - de store og små sager. Vi oplever også, at der stadigvæk er tilgang til vores køkkenbutik. Vi oplever, at folk er rimelig klar på, at der skal ske ting i boligen. Og egentlig som forventet før, vi vidste, at der var noget, der kom til at hedde corona. Vi har en bred sammensætning af sagstyper, så det er jo selvfølgelig også med til at holde gang i den, fortæller Johnny Hansen fra Idebyg i Nykøbing, der trods en kort nedgang efter coronaen har opnået nettovækst i virksomheden i år.
Den melding går igen hos flere andre lokale virksomheder som eksempelvis Garant Gulve og Enelco i Nykøbing.
- Jeg synes ikke, vi har mærket noget til den såkaldte coronakrise, fortæller malermester Benny Jørgensen fra Malerfirmaet Redanz i Nykøbing.
Men også udenfor Nykøbing har de lokale virksomheder i byggebranchen haft travlt.
Annonce
- Det gik lidt stille og roligt i foråret, og her i Marielyst, hvor jeg har firma, der fik vi ekstra travlt, da coronaen udbrød, fordi folk farede ned i sommerhusene. Så skulle vi jo servicere alle dem. Der fik vi faktisk mere travlt, end vi nogensinde havde haft. Det er jo sådan set fortsat. Nu, hvor vi får nogle projekter ind samtidig, bliver vi jo ved med at have travlt, når der stadig er nogle i sommerhusene, fortæller Lars Pedersen fra Marielyst El, der heller ikke umiddelbart tror, at efterspørgslen bliver mindre i den nærmeste fremtid.
- Når vi taler med rådgiverne, der lægger byggesager ud, så siger de, at der ligger masser af opgaver i efteråret, som bliver sendt ud, så vi ser ikke, at der er nogen tegn på, det går ned, fortæller Lars Pedersen.
Steen Malchow fra KF Tømrer ApS i Nykøbing tror dog, at der på den anden side af sommeren vil komme flere arbejdsløse håndværkere.
- Mange af de store byggerier, de tager jo mange folk. Når de slutter, og man så har 30 mand, er det jo svært at sprede dem ud til andre små opgaver. Jeg har mange, der søger arbejde hos mig, og der er jo ikke så mange, der fortæller om, at der også bliver sendt folk hjem i den tid her, fortæller han.
For flere lokale virksomheder ser den nuværende efterspørgsel også ud til at fortsætte ud på efteråret. Foto: Anders Knudsen/arkivAnders Knudsen/arkiv
Lokale håndværkere oplever større efterspørgsel fra både de store erhvervskunder og private. Hos KF Tømrer ApS i Nykøbing har man i år blandt andet oplevet en stigning i antallet af privatkunder. Foto: Anders Knudsen/arkivAnders Knudsen/arkiv
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik