Spændingen summede hos Jane Brædder fra Stark i Nysted i går. Hun havde nemlig rollen som tovholder på en reel premiere i byggemarkedet, et lukket arrangement primært henvendt til kvinder.
Under titlen “Tøseaften” inviterede Stark indenfor til en aften med læring og leg, forkælelse og fornøjelse, og den invitation havde 35 kvinder taget imod.
Men interessen stoppede ikke der, for yderligere 10 stod på venteliste til arrangementet.
Aftenens helt store trækplaster bestod af forskellige “håndværkerstationer”, hvor deltagerne blandt andet kunne lære at skifte stik på en el-ledning, skille en vandhane ad og fikse et toilet, hvor vandet løber.
- Der har på forhånd været særlig stor interesse for at lære at lave en el-ledning, siger Jane Brædder om udvalget af opgaver.
Interessen for at reparere el-kabler viste sig at holde ved, så her måtte kvinderne vente lidt for at komme til. Op til aftenen kriblede det i Jane Brædder for at finde ud af, om deltagerantallet på 35 nu også ville være passende, men på trods af lidt kødannelse viste det sig heldigvis at være det “magiske nummer”.
Læs mere om gør-det-selv-tøsernes aften i dagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned