HAR DU OGSÅ SET DET? DERFOR FLAGES DER FOR GRØNLAND I DAG
Foto: Jakob Poulsen
.
Ved en lang række offentlige bygninger, og muligvis også andre steder, har man hejst det grønlandske flag i dag. Det er der en helt bestemt årsag til.
21. juni er på flere måder en særlig dato. Dels er det årets længste dag, men det er også dagen, hvor der fra en række offentlige bygninger, og måske også andre steder rundt om i Danmark, flages med det grønlandske flag Erfalasorput, som betyder "vort flag".
Det er der en ganske bestemt årsag til. 21. juni er nemlig også Grønlands nationaldag. Og helt i rigsfællesskabets ånd bliver det altså også markeret i Danmark - blandt andet i Nykøbing, hvor billedet herover er taget.
Nationaldagen blev indført i 1983 af det daværende grønlandske hjemmestyre, og i Grønland er dagen en folkefest i alle byer og bygder.
Lokalt markeres dagen blandt andet på Saxenhus i Sakskøbing i eftermiddag, tirsdag, med et åbnet hus-arrangement fra klokken 12 til 17 og tale af borgmester Simon Hansen (S) klokken 15. Det er grønlænderforeningen Aqisseq, der står for arrangementet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde