Har du set den? Radio SydhavsØernes julefilm er klar
Billedet her stammer fra optagelserne af til en af de foregående års julevideoer. Foto: Radio SydhavsØerne, arkivfoto
Radio SydhavsØerne, arkivfoto
Radio SydhavsØerne vil gerne sprede god julestemning på Sydhavsøerne.
- Det er ikke rigtig jul, før det dufter af sukkerfabrik og man har set radioens julefilm. Den er frisk, glad og fyldt med den bedste julestemning fra SydhavsØerne.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Radio SydhavsØerne, som for nylig har offentliggjort deres årlige julefilm med den efterhånden velkendte julemelodi "Jul på Sydhavsøerne".
Igen i år har radioen været landsdelen rundt og filmet glade lyttere, som hver især bidrager med et lille indslag i den cirka et minut og 40 sekunder lange video.
- Vi har besøgt 19 forskellige steder, blandt andet Horslunde Realskole, Dannemare Kirke, Lalandia, Godstedlund, Lolle Frugt og Gedser Remise. Sammen med Radio SydhavsØerne sender de os alle en julehilsen fra vores landsdel, der er Danmarks hyggeligste sted, fortæller programansvarlig på Radio SydhavsØerne, Anders Brønholt.
Sangen "Jul på Sydhavsøerne" er lavet af Jon From med assistance fra Guldborgsund Musikskole.
Du kan høre sangen og se den tilhørende video på radioens facebookside eller på YouTube - KLIK HER.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker