Har knækket kurven
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Jane Skytte har oplevet både op- og nedture i Stokkemarke Brugs.
For 37 år siden begyndte Jane Skytte i lære i Brugsen i Stokkemarke. Det var i de gode tider, hvor næsten al handlen skete lokalt. Egentlig ville hun hellere have været på kontor, så hun kunne holde fri samtidig med alle andre, men sådan skulle det altså ikke gå. Ikke helt i hvert fald.
I 1985 stoppede hun kort, men efter ni måneders barselsorlov vendte hun tilbage til butikken 1. maj 1986 og har været der lige siden. I den periode har der været tre forskellige chefer, men i dag er det Jane Skytte, der styrer biksen.
- Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være uddeler. Da jeg fik tilbuddet tænkte jeg: Hvad pokker, jeg laver jo alt kontorarbejdet alligevel, griner Jane Skytte, der dog vedgår, at det er et stort ansvar, og at det kan give søvnløse nætter.
I de seneste år har Jane Skytte fået Dagli’ Brugsens røde tal vendt til overskud på overskud.
Det er sket ved at holde et solidt tag i de lokale kunder, som uddeleren holder meget af at tale med, og ved at få langt flere udenbys gæster indenfor.
- Vi har haft masser af held med at have gode tilbud ved vejen og på den måde få folk, som ellers ville være kørt forbi, ind i butikken.
Jane Skytte vil også gerne gå lidt længere, end det måske er nødvendigt for kunderne. Hvis de har specielle ønsker, som ikke forefindes på hylderne, så skaffer hun det gerne.
- Det handler jo om at holde på kunderne og sikre, at de fortsat handler lokalt.
Du kan læse mere om Jane Skytte i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned