Har syv træningskampe klar

 

En vigtig 3-2-sejr over Kolding IF i sidste kamp i 2011 gav tre vigtige point til B. Frem i DS, hvor de hvide nu er lidt væk fra den farlige zone. Træner Kennet Nordstrøm starter vintertræningen sidst i januar, og der er allerede træningskamp på menuen 4. februar ude mod Skovshoved. Lørdagen efter skal B. Frem til Nykøbing F. mod LFA, og 25. februar står DMI klar. 3. marts skal B. Frem til Nakskov, og 10. marts kommer Sorø på besøg. KB besøger B. Frem 17. marts, og 24. marts sluttes træningskampene af ude mod GVI med bl.a. Mads Jensen (tidl. LFA) i backkæden. B. Frem har fået tilgang af den hurtige angriber Michael Jensen, der var anfører for B. Velo, og han forstærker offensiven, menss backkæden er svækket, da Henrik G. Petersen ikke får tid til de mange ture til Sakskøbing med arbejde i København. Han har været en stærk back for de hvide, men Kennet Nordstrøm har nogle mulige forsvarsvarianter, der skal prøves af i træningskampene.
Vejrforholdene afgør, om B. Frem kommer i kamp skærtorsdag 5. april, hvor de hvide skal til Næstved, og 2. påskedag er der hjemmekamp mod Fjordager, der har fået flere nye spillere i forsøget på at redde livet i den hårde bundstrid, der p.t. omfatter fem hold. B. Frem har syv points forspring til DMI, der p.t. indtager den tiendeplads, der sender lollikkerne ud i kvalifikationskampe, hvor tre hold kæmpe om en plads i DS. Første halvdel af sæsonen var noget af en positiv overraskelse på udebane for B. Frem, der er ubesejret i syv kampe, og keeper Håkan Lane og co. har kun lukket seks mål ind. Det er meget stærkt, men til gengæld har den normale hjemmebanestyrke svinget lidt med to sejre, en remis og tre nederlag i seks kampe. Kan B. Frem finde sin normale styrke på Sakskøbing Stadion, melder Nordstrøms tropper sig hurtigt ud af nedrykningskampen.
 
 
 
 
 
Foto: POULSEN LARS/POLFOTO

Vigtigt at komme godt fra start for B. Frem, der har ny angriber på banen.

Offentliggjort Sidst opdateret