Hashbonde fanget på Lolland
14 planter hamp blev høstet og destrueret. Foto: Martin Franciere
Foto: Martin Franciere, JFM
For anden gang på en måned måtte politiet få jord under neglene og høste ulovlige planter hos lollikker.
Det er ikke første gang den seneste måned, at politiet har fået jord under neglene.
Senest var det henover august, at ordensmagten måtte en tur til det nordlige Lolland, hvor en 78-årig havde haft særdeles travlt med at dyrke ulovlige hamp-afgrøder i sin have.
I onsdags var det så i Errindlev, at den var gal.
Om eftermiddagen rykkede Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi ud til en adresse, hvor der skulle være nogle friske og sunde hampplanter, der ikke var kommet af sig selv.
Da politiet kom ud til adressen fandt de 14 planter i haven, som de selv måtte høste og derefter destruere.
Yderligere blev der fundet 100 gram hash på ejendommen, hvor ejeren - en 46-årig mand - blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker