Hastighedsgrænsen ned til 30
Udvalgsformand, som selv har sommerhus i området, er positiv over for ønsket om nedsættelse af hastighedsgrænse. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Grundejerforening vil undersøge mulighederne for at sætte hastighedsgrænsen ned til 30 kilometer i timen på de små veje i deres sommerhusområde
MARIELYST Da Marielyst Grundejerforening søndag afholdte deres årlige generalforsamling blev 14 forskellige forslag behandlet af bestyrelsen og de 227 fremmødte deltagere.
Det første af de forslag er et forslag fra bestyrelsen om at få mandat til at ansøge Guldborgsund Kommune om at få hastighedsgrænsen sat ned på samtlige veje i Marielyst Grundejerforenings område, der dækker 2990 parceller, fra 50 kilometer i timen til 30 kilometer i timen.
Og det mandat blev givet med et stort flertal blandt deltagerne.
Vejene, der er undtaget fra ønsket om hastighedsnedsættelse, er Bøtø Ringvej, Marielyst Strandvej og Bøtøvej, da man ikke umiddelbart fandt det realistisk at få en hastighedsnedsættelse på disse hovedveje gennemført.
I bestyrelsens begrundelse til, hvorfor hastighedsgrænsen skal sættes ned, lyder det, at sikkerheden på vejene bliver forbedret, vedligeholdelsen reduceres, støvgener bliver reduceret, udledning af CO2 bliver reduceret og støjgener reduceres. Årsagen til, at forslaget kommer på dagordenen, er at rigtigt mange medlemmer i Marielyst Grundejerforening gennem mails til bestyrelsen har givet udtryk for, at man ønsker hastigheden sat ned.
På generalforsamlingen talte blandt andet Leif Petersen og Erik Frikov mod hastighedsnedsættelsen, men de blev altså som nævnt stemt ned af det store flertal for ændringen.
Arne Jakobsen foreslog, at man kunne opsætte vejbump på vejene for at nedsætte farten, men dette var der ikke flertal for blandt de fremmødte.
Når Marielyst Grundejerforenings ansøgning om hastighedsnedsættelsen er blevet sendt til Guldborgsund Kommune skal den behandles politisk i kommunens Teknik, miljø og ejendomsudvalg.
Her er formanden for udvalget, Peter Bring-Larsen (G), positivt stemt overfor forslaget.
- Jeg kan selvfølgelig kun svare for mig selv. Vi har ikke fået nogen henvendelse fra grundejerforeningen endnu. Men min personlige holdning er, at inde på området og på grusvejene synes jeg, at det er en god ide, fortæller Peter Bring-Larsen, der også sad med til generalforsamlingen.
- Der færdes mange mennesker og børn og så støver det. Nu har jeg selv sommerhus dernede og kører aldrig over 30. Pludselig kan der komme børn eller en hund løbende ud, og vi skulle jo gerne undgå ulykker, fortsætter han.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde