Havets Airbnb lægger ud i Vordingborgs havne
Foto: Free/Colourbox, arkivfoto
Free/Colourbox
Det private firma Boatflex er gået i samarbejde med Vordingborgs havne.
Der er ikke noget nyt i, at man kan leje en båd af andre. Det har man kunnet gøre blandt andet gennem Airbnb og Den Blå Avis. Men det er nyt, at et firma organiserer udlejningen.
Det sker nu ved det private firma Boatflex, som er gået i samarbejde med Vordingborgs havne. Det skriver Sjællandske.
- Vi har lavet en formaliseret samarbejdsaftale, der skal fjerne den usikkerhed og bekymring såvel ejere som lejere af både kan have. Boatflex samler trådene og har også en forsikring, som går ud over, hvad en almindelig forsikring dækker, siger en begejstret havnechef Anders Arfelt, som har svært ved at få armene ned.
Vordingborg Havn er i øjeblikket i kontakt med alle bådejerne og havnebestyrelserne, og i næste uge bliver konceptet effektueret, så ejere og lejere kan gå ind på Boatflex' hjemmeside og leje eller udleje en båd.
Arfelt fortæller, at kommunens andel af aftalen vil blive administreret gennem havnefogederne.
- De kan se, når der kommer en delebåd ind og holde øje med den. Nogle gange er lejere af både ikke de sikreste sejlere, og fogeden kan anvise en plads, hvor det er nemt at komme ind. Han kan også hjælpe med nøgler og eventuelt booke en plads i den næste havn, siger Arfelt til Sjællandske.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned