Selvom giften er hurtigvirkende, så har havørnen lidt en langsom kvælningsdød. Foto: Våbensted VildtplejestationVåbensted Vildtplejestation
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil sætte ind over for ulovlige drab på rovfugle.
Palle Nevad FrandsenPalleNevad Frandsen
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
En ung havørn blev 7. september fundet ved Søllested Skov, hvor den havde spist forgiftet kød.
Havørnen var stadig i live, da den blev afhentet af Falck, men inden den kom på Maribo Dyrehospital var den afgået ved døden.
En obduktion viser, at den store rovfugl med overvejende sandsynlighed er blevet forgiftet af pesticidet carbofuran, som har været forbudt i EU i otte år.
Stoffet er ekstremt farligt og virker som nervegift, der fører til kvælning.
Ifølge Leon Holm Kragh fra Våbensted Vildtplejestation, der fik havørnen ind efter der var ringet 1812, er det ikke ualmindeligt, at carbofuran bliver brugt mod ådselsædere. Men det opdages sjældent.
Annonce
For to år siden blev en hel tårnfalkefamilie dræbt af samme gift, som oftest præpareres i ådsler, der lægges på jorden.
Læs mere om sagen I mandagens Folketidende.
Efter konstateringen af, at dødsårsagen for den lokale havørn var forgiftningen udsendte Miljø- og Fødevareministeriet mandag en pressemeddelelse, som fortæller, at Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil sætte ind over for ulovlige drab på rovfugle. Alene i 2017 har der været fire kendte tilfælde, hvor rovfugle som glenter og havørne er blevet forgiftet, eller man har udlagt gift eller brugt en ulovlig rovfugle- fælde. Denne ene sag stammer fra Lolland. Politiet efterforsker for øjeblikket flere sager.
På mødet med organisationerne skal det blandt andet drøftes, hvordan man kan opklare og gennemføre sanktioner overfor de ansvarlige bag rovfugledrabene.
- Giften risikerer ikke kun at skade rovfugle, men også mennesker og hunde, der uforvarende kan kommer i kontakt med giften, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og fortsætter:
- Ulovlighederne kan skade omdømmet for mange i blandt andet jægerkredse, som i medierne ofte kædes sammen med lovovertrædelserne. Derfor er jeg meget interesseret i at høre, hvordan organisationerne kan bidrage til, at vi kan komme problemet med forgiftning af rovfugle til livs, siger Esben Lunde Larsen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker