Nakskovs gamle rådhus skal sættes i stand for 20 millioner, inden Nota rykker ind. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
Lydstudier og medarbejdere til indlæsning af lydbøger flytter ikke med til Lolland.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Når Nota - nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder i 2019 flytter til Nakskov, bliver de lydstudier, som bruges til indtaling af lydbøger på den nuværende adresse på Teglværksgade i København.
- Der er flere årsager til, at vi ikke flytter studierne med, siger direktør i Nota Michael Wright.
- For det første vil det være svært at finde de omkring 30 forskellige personer med en tilstrækkelig stemmeforskellighed, som vi på freelancebasis bruger til indlæsning af alt fra faglitteratur over børnebøger til romanlitteraturen. Det er også sådan, at de speakere vi har til rådighed nu, blandt andre er mange skuespillere, som også er beskæftiget inden for deres fag ved for eksempel filmoptagelser eller teater.
- For det andet er de seks lydstudier vi har her i København meget dyre at rive ned, hvis de skulle flyttes med. Dernæst er den bygning vi skal flytte ind i Nakskov ikke særligt egnet til opbygning af lydstudier. Ligesom en genetablering af lydstudier vil være meget omkostningstung.
Heller ikke Notas IT-afdeling flytter i første omgang med til Nakskov. - Det er så højt specialiseret medarbejdere som er svære, for ikke at sige umulige, at finde i lokalområdet på Lolland på kort sigt, siger Michael Wright.
Annonce
Aftalen er, at IT- afdelingen flyttes til Nakskov over en femårig periode. Både aftalen om den glidende flytning af Notas IT-afdeling og aftalen om ikke at flytte lydstudierne til Nakskov er en del af implementeringsplanen, som Regeringen vedtaget.
Nota er en institution under Kulturministeriet Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap. Det gør Nota på vegne af staten som en institution under Kulturministeriet. Formålet med Nota er at sikre lige adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker, der ikke kan læse almindelig trykt tekst. Kilde: Nota
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde