Helt færdig i Regionen: "Fratræder efter gensidig aftale"
Den tidligere kommunaldirektør Annemarie Schou Zacho-Broe blev pludseligt opsagt uden videre forklaring. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Peter Leth-Larsen
Der er nået enighed om en fratrædelsesaftale med Annemarie Schou Zacho-Broe. Det skriver Region Sjælland.
- Vi ønsker at anerkende og takke Annemarie Schou Zacho-Broe for hendes store indsats, indleder Region Sjælland med at skrive.
Den nu tidligere direktør blev fredag pludseligt opsagt af Region Sjælland - noget, der vækkede undren hos blandt andre Djøf.
- Vi vil gerne udtrykke vores forundring over for dels den meget ukonkrete begrundelse for afskedigelsen og den proces, Region Sjælland har valgt at følge i sagen, lød det fredag fra den administrerende direktør i Djøf, Tomas Therkildsen, i et skriftligt svar.
Årsager kendes ikke
Annemarie Schou Zacho-Broe blev ansat som regionsdirektør i marts 2023.
Tidligere har hun været kommunaldirektør i Fredericia Kommune, hvor hun blev bortvist.
Det skete efter anklager om inhabilitet i en sag om et grundkøb lavet af borgmester Jacob Bjerregaard.
Den anklage blev dog efterfølgende vurderet uberettiget af voldgiftsretten, hvilket ledte til, at kommunaldirektøren fik en erstatning.
Nu er hun altså igen pludseligt opsagt, men årsagerne kendes stadig ikke.
Region Sjælland skriver nemlig blot:
- Region Sjælland har ønsket en ny profil til at stå i spidsen for regionens administration, skriver de.
Folketidende følger sagen...
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde