Hjemmerøvere skal i retten igen
Hjemmerøverne var særlig brutale overfor ofrene. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Sagen om brutale hjemmerøverier skal vurderes igen.
GULDBORGSUND To kroatiske brødre, deres forældre og en ven af familien skal endnu engang i retten i de mange sager om blandt andet brutale hjemmerøverier. Torsdag begynder ankesagen i Østre Landsret i København.
De fem blev oprindeligt tiltalt for i alt 45 forhold, heraf ikke færre end 26 hjemmerøverier. Flere af røverierne er begået mod borgere på Lolland og Falster, og en lang række af de genstande, som familien og vennen blev tiltalt for at have stjålet, blev fundet i deres hjem ved Guldborg.
Da sagen kørte i Retten i Nykøbing i begyndelsen af året, blev de alle kendt skyldige i hovedparten af forholdene. Forældrene blev hver idømt 12 års fængsel. De to sønner fik hver 15 års fængsel. En ven af familien otte års fængsel. Alle de dømte er desuden blevet udvist af Danmark for bestandigt.
Alle de dømte ankede dommene i januar. Derfor skal landsretten nu tage stilling til anklagerne.
Der er sat 15 retsdage af til sagen, hvor et nævningeting skal tage stilling til skyldsspørgsmålene mod alle fem igen. Flere af de vidner, som var indkaldt, da sagen kørte i Retten i Nykøbing, skal møde igen i landsretten. Sagen ventes afsluttet i slutningen af januar næste år.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde