Hjemmeværn bliver ved grænserne
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen, arkivfoto
38 hjemmeværnsfolk hjælper politiet i de lokale færgehavne. Og foreløbig skal hjemmeværnet bliver til årsskiftet.
Siden slutningen af juni sidste år har 38 hjemmeværnsfolk hjulpet politiet med grænsekontrol ved Gedser og i Rødbyhavn. Og de er tilsyneladende glade for jobbet.
- 30 af de 38, som startede, er stadig med, fortæller fungerende chef for hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland- Falster major Kenneth Goos.
De otte, som har forladt grænsen er stoppet primært på grund af andet job eller påbegyndt en uddannelse.
De 38 hjemmeværnsfolk er delt op i to grupper, som arbejder syv dage og derefter har syv dage fri.
- Det betyder, at flere selvstændige faktisk kan videreføre deres virksomhed ved siden af jobbet ved grænserne, fortæller Kenneth Goos, som tilføjer, at aldersspredningen på gruppen spænder fra 20 år til pensionistalderen.
Det er både mænd og kvinder, som har sagt ja tak til den ekstra uddannelse og jobbet ved de lokale grænser. Oprindeligt fik de en seks måneders kontrakt, men fra årsskiftet blev den ændret til at hedde ”Så længe opgaven løber” Og det gør den foreløbig indtil 2018.
Hjemmeværnets støtte ved grænsen betyder, at politiet får frigivet ressourcer til at løse andre opgaver i deres politikredse rundt om i landet.
- Politiet står i disse år med en række store opgaver. Vi er vant til at have et tæt samarbejde med Forsvaret, og vi er glade for, at Hjemmeværnet også har givet os en håndsrækning i forbindelse med grænsekontrollen, som er en højtprioriteret og langvarig opgave, siger politiinspektør Bjarne Sørensen fra Rigspolitiet.
Alle hjemmeværnssoldater bliver i forbindelse med ansættelsen ved grænserne uddannet til opgaven af politifolk.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde