72-årige Ingolf Andersen fra Musse går rundt blandt sine høns i haven på Sakskøbingvej og undrer sig.
Igennem flere år har han solgt de æg, som hønsene har lagt, ude ved vejen. Men de tider er måske snart forbi.
I sidste uge havde han besøg af en repræsentant fra Fødevarestyrelsen, som kom for at fortælle ham, at han ikke måtte fortsætte salget, før han havde udfyldt et større ansøgningsskema og sendt det retur til Fødevarestyrelsen.
Samtidig fik han også at vide, at han tre gange om året skal indsamle nogle af æggene og sende dem ind til myndighederne, så de kan blive undersøgt for salmonella.
Ingolf Andersen har omkring 15 høns gående i den lille hønsegård i baghaven med tilhørende hønsehus.
En del af de mange spørgsmål i det ansøgningsskema, som Ingolf Andersen har fået, handler blandt andet om eksport og ser ud til at være rettet mod større virksomheder. Men Ingolf Andersen har ifølge hans eget udsagn ikke fået nogen vejledning i, hvordan han skal udfylde skemaet.
Imens går hønsene rundt ude i haven og hygger sig. Og det får de lov til at blive ved med - fødevarekontrol eller ej, fastslår Ingolf Andersen.
- De bliver ikke aflivet. Det kan jeg ikke, siger han.
Folketidende har forgæves forsøgt at få en kommentar til sagen fra Fødevarestyrelsen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker