Man tager to sjippetove og svinger dem i hver sin retning. Og så hopper man ellers dobbelt så hurtigt som ved normalt sjipning. Det hedder dobbelt dutch på moderne nydansk. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Nakskov Idrætsmærkeforening havde igen i går undervisning i Jump Rope som sommerferieaktivitet
Inger Baumann MøllerIngerBaumann Møller
OffentliggjortSidst opdateret
Nakskov Det ser så legende let ud, men det er ikke altid, det tynde plastictov vil lægge sig i de folder, som instruktøren viser.
Nogle gange går det sine egne veje.
Således også i går, hvor en halv snes piger lod sig undervise i Jump Rope i Nakskov Idrætscenter. Et af de mange sommerferiearrangementer, som Sportsråd Lolland og Lolland Kommune igen i år holder her i skolernes sommerferie.
Carla Christensen, der her hopper i tovet, er den mest rutinerede af de piger, der mandag lod instruktørerne Sille Andersen (med ryggen til) og instruktørassistent Josefine Kallemose svinge tovet for sig. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Det er Nakskov Idrætsmærkeforening, der står for arrangementet, og de har også undervisning i disciplinen vinteren igennem.
En af underviserne er Sille Andersen, der har gået til sjipning i 15 år og undervist andre i det igennem seks år. Det er fjerde sæson, hun underviser i sjipning som sommerferieaktivitet.
Annonce
Her mandag formiddag har hun hjælp af Josefine Kallemose, der er hjælpeinstruktør, og har fat i den anden ende af det solide sjippetov, som pigerne hopper i.
Det er hovedsageligt piger, der går til sjipning, men sidste sæson var der også en enkelt dreng med i undervisningen i Nakskov Idrætsmærkeforening. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Rope Skipping
Måden at sjippe på er nøjagtigt, som da Folketidendes udsendte sjippede i skolegården for godt 50 år siden, men det danske er fortrængt af det engelske.
For hvor det dengang hed sjipning, hedder det nu Jump Rope, mens en baglæns tur hedder back, og dobbeltsving naturligvis double.
- Oprindeligt hedder sporten Rope Skipping, men vi valgte at kalde det Jump Rope for at tiltrække nogle flere, forklarer Sille Andersen, der plejer at have 10-12 stykker at undervise. Hovedsageligt piger, men sidste år gik der også en enkelt dreng. Som holdt ud hele sæsonen igennem.
Sille Andersen mener nok, det engelske ord har tiltrukket nogle flere udøvere. Blandt andre 11-årige Carla Christensen, der var den eneste i går, der havde erfaring med sjipning.
Hun fortæller, at hun begyndte at gå til Jump Rope, fordi det er sjovt.
- Man bevæger sig på en anden måde og kan øve sig på alt muligt, siger Carla, der dog også går til pigeklub og svømning.
- I starten fik jeg masser af røde streger på benene, når rebet ramte. Det gør jeg ikke mere, fortæller Carla Christensen, der også videregiver et lille fif med, at man hele tiden skal hoppe, når man er inde i rebet. Små hop på stedet mellem de større hop over rebet.
2018-07-16-Copyright: PF Anders Knudsen, LF Folketidende, Nykøbing.
Nakskov Idrætscenter.
Sommeraktivitet for unge - her er det Jump Rope med instruktørene Sille Andersen og Josefine Kallemose. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen