Hotel Nørrevang midlertidigt lukket

Siden nytårsdag har der ikke været en gæst på Hotel Nørrevang, og i søndags kunne gæster til den traditionelle auktion over antikviteter og tæpper, som har været holdt på hotellet i mange år, læse på et skilt, at auktionen blev holdt på Larsens Plads.

Hoteldirektør Betina Mærsk kan bekræfte, at hotellet er lukket.
- Hotellet er lukket. Men det er kun midlertidigt. Jeg kan ikke fortælle noget konkret, om hvad der sker, men det kommer i den nærmeste fremtid, siger Betina Mærsk.

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

I den nærmeste fremtid kendes hotellets skæbne.

Offentliggjort Sidst opdateret