Cirka 3000 gange om dagen stikkes en nål i en arm på Nykøbing Sygehus eller hos en praktiserende læge i nærheden. De svar, blodet i de små glas kan give om sygdomme og den rette behandling kommer nu hurtigere retur ved hjælp af en Siemens-robot til fire millioner kroner.
Blodprøveanalyserobotten blev indviet på sygehuset i går, og den skal behandle op imod en million blodprøver om året.
Robotten er mage til andre af slagsen på Region Sjællands sygehuse, hvor Nykøbing nu er kommet med op i den moderne liga som rosinen i pølseenden.
Resultaterne af blodprøverne bliver færdige en halv time tidligere, end menneskehænder hidtil har kunnet nå at behandle dem.
- En halv time er virkelig meget i vores verden. Vi har i årevis gået og nørdet med at vinde fem minutter her og der. Så en halv time er en kæmpe gevinst, slår ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling, Lise Bathum, fast.
Det gælder for eksempel, når et trafikoffer kommer ind på akutafdelingen med traumer. Inden patienten kan komme på operationsbordet, skal der ligge svar på blodprøver, der viser, hvordan vedkommendes nyrefunktion er. Tallet sørger for, at patienten får den rigtige dosering bedøvelse inden operationen.
Læs mere sygehusets nye medhjælper i dagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker