Hvad hvis dit vand forsvinder? Nu skal kritisk plan granskes
Hvis vandværkerne ikke kan levere vand, skal myndighederne træde til, mener vandværksformand Flemming Møller. Arkivfoto
POLFOTO
Hvis vandforsyningen svigter, kan det få alvorlige konsekvenser for borgere, plejehjem og landbrug. Formanden for vandværket efterlyser en opdateret beredskabsplan. Snart skal lokale vandværker mødes med beredskabet.
Hvad nu, hvis dit lokale vandværk ikke kan levere vand? Hvis nogen eller noget forurener eller sågar forgifter det?
Vi kan gå ned i det lokale supermarked og fylde op med plastflasker eller tage hul på nødlageret. Det kan også være, at myndighederne stillet et midlertidigt vanddepot op.
Men for institutioner, plejehjem og forskellige dyrebesætninger som grisefarme kan det være utroligt svært at håndtere.
Læs også: ”Meget høj” trussel fra cyberkriminalitet: Sådan sikrer de sig mod hackerne
Den bekymring har Flemming Møller, formand for Tirsted-Skørringe-Vejleby Vandværk den seneste tid haft.
- Vi står med det primære ansvar som leverandør, men der er nogle ting, vi ikke kan løfte. Det vil vi gerne have myndighederne til at hjælpe med, siger Flemming Møller.
Hvis uheldet er ude, vil Flemming Møller gerne sikre sig, at der er en opdateret plan.
Lolland Kommune har ikke været særligt lydhør, fortæller formanden. Men med Lolland-Falster Brandvæsens "gode vilje" er den samtale nu i gang.
Se på planen
Fungerende direktør for Lolland-Falster Brandvæsen, Morten E. Lykkeberg, fortæller, at beredskabet har forskellige tanke og dunke stående, hvis et vandværk af den ene eller anden grund ikke kan levere vand.
Læs også: Mystiske nedbrud: - Det har jeg aldrig oplevet før
Den plan, som vores lokale brandvæsen lige nu kører efter, er dog udtænkt for rigtig mange år siden – dengang verden så anderledes ud end i dag.
- Nu skal vi have sat os ned for at finde ud af, om det er den rigtige model fremadrettet, hvad vi som brandvæsen skal hjælpe med, og hvad andre aktører skal gøre, siger Morten E. Lykkeberg, der samtidig opfordrer borgerne til at følge Beredskabsstyrelsens råd.
Man skal kunne klare sig selv i tre dage, lyder anbefalingen. I forhold til vand råder styrelsen til, at hver person har ni liter klar.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker