- HVAD VIL I GØRE FOR AT HJÆLPE LOLLAND?

MARIBO: Onsdagens vælgermøde på Café Vin&Brød i Maribo startede med en sang.

Mødet var arrangeret af Konservative, SF, Socialdemokratiet og Venstre.

Alle kunne de blive enige om, at Kaj Munks "Den Blå Anemone" lagde tonen fint an til aftenens debat, som skulle handle om Lollands genvordigheder.

"Hvad var det dog, der skete?", lød de første strofer i sangen, og det har gang på gang været lollandske byrådspolitikeres tanke, når der skulle lægges kommunale budgetter.

Derfor havde aftenens ordstyrer, formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune, Vibeke Grave (S), da også lagt i kakkelovnen med første spørgsmål til kandidaterne:

- Hvad vil du gøre for at hjælpe Lolland Kommune til at blive en økonomisk bæredygtig kommune?

I panelet var Kasper Roug (S) og Anne Valentina Berthelsen (SF), der begge er valgt ind i Folketinget og håber på genvalg, samt de nye kandidater Iben Krog (V) og Claus Dyremose (K), der begge håber at komme ind på Christiansborg med nyt blod og nye løsninger.

- Det er et problem, at Lolland Kommune har flere indtægter fra udligning end fra skatter, sagde Claus Dyremose (K), der sætter sin lid til, at de store byggeprojekter som Femern-forbindelsen sammen med bedre rammevilkår for det lollandske erhvervsliv vil styrke beskæftigelsen og dermed beskatningsgrundlaget.

Staten skal betale førtidspensionerne

Men her mente Iben Krog (V), at der skal helt andre boller på suppen.

- Det er bare ikke nok. Lolland kan egentlig sagtens stå på egne ben. Men der er hele tiden nogen, der kommer og fælder os bag fra, sagde hun med henvisning til de mange socialt udsatte, der kommer til kommunen, og det faktum, at kommunerne selv skal betale hovedparten af en førtidspension.

- Det kan ikke være Lollands opgave alene at løse hele Danmarks sociale udfordringer. Den ambitiøse er, at staten skal betale en større andel af førtidspensioner og børnesager. Ellers skal der være særordninger. Hver eneste gang, der skal lægges budgetter i Lolland Kommune, skal vi lægge os på knæ foran Christiansborg, sagde hun.

Ordstyreren Vibeke Grave, der som formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget, står med regningen for de mange førtidspensioner, påpegede, at staten kun refunderer 20 procent af udgiften.

- Hvis vi bare havde en 50/50 ordning, så ville Lolland Kommune have 150 millioner kroner mere i kassen - og det er kun på førtidspensionen, sagde hun.

Advarer om elementfabrik

De to erfarne folketingspolitikere var enige i, at der er noget helt skævt i den udligningsmodel, man kører med nu. Anne Valentina Berthelsen (SF) bemærkede, at SF netop havde foreslået fuld refusion på førtidspensionen, og foreslog også lukrative refusioner for kommuner, hvor der produceres grøn energi for på den måde at hjælpe Lolland.

Men hun var ikke ligefrem begejstret for tanken om, at en permanentgørelse af elementfabrikken i Rødbyhavn vil kunne løse alle problemer.

- Jeg sidder som transportordfører. Jeg synes også i princippet, det er en god idé at permanentgøre elementfabrikken i Rødbyhavn. Men vi har den udfordring lige nu, at bygge- og anlægsbranchen er overophedet lige nu - ikke kun i Danmark. Så de store anlægsprojekter, der vil kunne bruge den slags store tunnelelementer, dem vil der blive trukket i håndbremsen på. Så vi skal passe på med ikke at lægge vores æg i den kurv, advarede hun.

Sammenhold på kampplads

Kasper Roug (S) beskrev arbejdet for at få ændret udligningsordningen og tildelt flere midler til Lolland Kommune som et "langt, sejt træk", hvor alle lokale folketingspolitikere må stå sammen uanset partifarve.

- Jeg vil godt advare mod, at vi tænker i partipolitik. Vi bliver nødt til at tænke lokalt og tænke sammen.

- Der er mange muligheder, man kan forestille sig. Man kan forestille sig en større refusion på førtidspensionen, som I nævner, eller at fraflytterkommunen skal betale noget mere i længere tid.  Men det vigtigste for mig er, at når vi kommer i Folketinget og skal sidde over for en ny regering, så skal vi give håndslag på, at vi slår til, og at vi rejser os op og fortæller dem om vores problemer. For det er en kampplads derinde, opfordrede Kasper Roug, der ville have stabilitet i den kommunale økonomi.

Han fortalte, at det er endog meget svært at skaffe ørenlyd for Lollands problemer inde på Christiansborg.

- De kan ikke rigtig forstå det. De kan ikke rigtig forstå, at når man får den største udligning pr. indbygger, så er Lolland stadig i problemer. Derfor må vi stå sammen. Det her er en lokal sag, der er vigtig, sagde Kasper Roug.

Vil gerne betale til Lolland

Claus Dyremose (K), der sidder i Greve Byråd, måtte pointere, at han som konservativ politiker fra en af de københavnske oplandskommuner, aldeles ikke er imod udligning.

- Jeg taler ikke mod udligning og særtilskud. Det er god, konservativ politik, at der hvor skuldrene er bredest, skal man byde ind og hjælpe til. Jeg er enig i, at vi skal finde de områder, hvor der er muligheder for at skrue på nogle håndtag, så Lolland kan hjælpes, sagde han og foreslog blandt andet, at færgefarten lægges over i statsligt regi gennem Sund&Bælt.

Anne Valentina Bertelsen (SF) påpegede også, at de københavnske politikere, hun taler med i sit eget parti, ikke er uvillige til at sende udligningskroner ud af kommunekassen ... hvis de går til værdigt trængende.

- SF's borgmester i København siger, at hun ikke har noget imod at betale til Lolland. Men de vil ikke betale til Herning eller andre kommuner, som slet ikke har brug for det. Udligningssystemet er bare bygget op på en måde, så pengene lander de forkerte steder, sagde hun opgivende.

Angreb de erfarne

Ingen af de fire kandidater troede meget på, at løsningen er at rive udligningsmodellen helt ned og starte forfra.

De fire kandidater virkede dog enige om, at noget skal der gøres for at hjælpe Lolland ud af den økonomiske suppedas, og i et stykke tid lod det til at blive et vælgermøde af de mere fredelige. Men Iben Krog fra Venstre havde dog taget det skarpe skyts med.

- Vi har haft den her udfordring i sindssygt mange år. Lige siden jeg var barn i 1990'erne har vi haft folk, der er flyttet her til, fordi der er billige huse. Claus og jeg er nye i politik, og vi har meldt os på banen, fordi vi synes, der er noget, der ikke bliver gjort godt nok. Jeg synes ikke, det her er godt nok! Jeg forstår ikke, hvordan I bare har kunnet lade det her problem gro og blive større og større, angreb hun.

- Jeg er da enig i, at vi skal samarbejde for at løse det her, når vi kommer ind. Men I har immervæk siddet derinde længe, og der er ikke sket noget. Vi skal have rammer for at udvikle os på Lolland. Vi står midt i mulighedernes hav. Men, vi skal have betingelserne for at kunne gribe de muligheder, og her må man sikre, at vi ikke drukner, sagde hun.

Anne Valentina Berthelsen (SF) svarede den nye kandidat, at hun vist lige skulle have lidt flere politiske kilometer i benene inde på borgen.

- Jeg forstår godt, du er frustreret og føler, der ikke sker noget. Men vil lige give lidt igen. Det var altså Venstre, der sagde nej, til at vi skulle give refusion på førtidspensionerne, skød hun.

- Det kan godt være, du gerne vil ind og kæmpe. Al respekt for det. Men det er der altså andre, der har gjort i tre år ... og de er ikke nødvendigvis lykkedes med det. Jeg håber, du kommer ind, og jeg tror også, du bliver klogere på, hvor svært det egentlig er at få sit parti til at mene noget andet. Du får en gevaldig opgave, og held og lykke med den, sagde hun til Iben Krog, der også fik en opfordring fra Kasper Roug (S) om at tale lidt mere med Venstres topledelse om sagen.

- Hvis jeg synes, at Venstre gjorde det helt kanon, så var jeg nok blevet i min fødevarepolitiske tænketank. Der fik jeg heller ikke helt så meget skæld ud, som jeg får i politik. Men jeg har meldt mig som kandidat, fordi jeg vil ændre på det her, for jeg synes ikke, den udligningsreform er god, skød Iben Krog tilbage.

Vil ikke have mere hjælp

Ordstyreren Vibeke Grave (S) pointerede, at den lollandske ledighed er meget lav, og at der allerede er fuld fart på både grønne energiprojekter og erhvervsprojekter i området.

- Og vi skal alligevel ud og låne penge for at få budgettet næste år. Så vi kan nok ikke arbejde os ud af det her. Det er nok ikke det, der løser det. Jeg vil egentlig godt sige til jer alle sammen, at vi beder ikke om mere hjælp ... Vi beder om frihed! Vi vil gerne have lov at være selvstyrende, lød opfordringen fra den lollandske udvalgsformand.