En helt ny musikkonkurrence ser dagens lys til oktober, hvor NørregadeTeatret for første gang byder på kampen om “Den Gyldne Roe”.
Konkurrencen er for alle med lyst til at prøve kræfter med en musikkarriere, og som gerne vil stå på scenen foran et livepublikum.
- Vi vil lave en musikaften, hvor vi samler hele Lolland-Falster, og ser hvad der er af talenter derude, siger Thomas Matyjasik fra NørregadeTeatret.
Til konkurrencen er der intet krav om musikgenren, og både kopinumre og egne produktioner er velkomne. Alt man skal gøre, hvis man gerne vil deltage i dysten om “Den Gyldne Roe” er at tilmelde sig konkurrencen via hjemmesiden www.dengyldneroe.org.
Tilmeldingsfristen er 1. august, og sidst på måneden vil det blive offentliggjort hvem, der får æren af at indtage scenen i KulturVærket.
Selve finalen finder sted 5. oktober, og det vil blive et brag af en fest. Der vil blive mellem fem og ni deltagere, som får 20 minutter til at overbevise dommere og publikum om at det er dem, som skal vinde prisen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned