Hver fjerde vil forbyde salg af fyrværkeri til private
Siden reglerne for fyrværkerisalg og -opbevaring blev skærpet i 2004, er salget faldet betydeligt. Arkivfoto af fyrværkeri over Tivoli. Foto: Free/Rasmus B. S. Hansen
Rasmus B. S. Hansen
Både Silvan og Bauhaus Danmark mærker, at der i befolkningen er en svindende lyst til at købe fyrværkeri.
Det er for mange en tradition at skyde det nye år ind med et batteri eller en raket.
Men en fjerdedel af danskerne vil gøre det ulovligt for private at købe fyrværkeri. Det viser en måling foretaget af Gallup for Berlingske.
Både Silvan og Bauhaus Danmark mærker, at der i befolkningen er en svindende lyst til at købe fyrværkeri, fortæller de avisen.
I flere andre lande, heriblandt Australien, er salg af fyrværkeri til private allerede forbudt. Som alternativ arrangeres der store, offentlige fyrværkerishow i stedet.
Men det er ikke en konstellation, som vækker begejstring hos Fyrværkeribrancheforeningen.
- Hvis man stopper med at sælge fyrværkeri i de danske detailbutikker, bliver markedet for ulovligt fyrværkeri meget større.
- Det vil være en ret stor konsekvens, som man skal huske at tage i betragtning, siger direktør Karsten Nielsen til Berlingske, der glæder sig over, at det er et mindretal af danskerne, 28 procent, der går ind for et forbud mod salg til private.
Den vurdering er overlæge John Thygesen fra Region Hovedstadens øjenafdeling på Glostrup Hospital og en af Danmarks førende eksperter i fyrværkeriskader enig i.
- Vi har i mange år diskuteret et forbud, og vi kan ikke se, at det vil gavne. Vi er bange for, at det vil medføre mere ulovligt importeret fyrværkeri eller hjemmelavet og meget mere farligt fyrværkeri, siger han til Ritzau.
- I USA har flere stater ulovliggjort fyrværkeri og andre har tilladt det. Og man kan ikke se nogen væsentlig forskel i skader mellem de forskellige stater.
Siden reglerne for fyrværkerisalg og -opbevaring blev skærpet i 2004 som følge af en voldsom eksplosion på en fyrværkerifabrik i Seest nær Kolding, er salget faldet betydeligt.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde