”I hus til halsen” søger lokale deltagere
Foto: Karsten Hagelund, arkiv
Karsten Hagelund, arkiv
I forbindelse med optagelserne til den nye sæson af ”I hus til halsen”, søger Nordisk film deltagere fra Lolland-Falster.
Næsten alle huse kan sælges, men nogle gange gør sælgeren det ikke let for sig selv. Det handler tv-serien ”I hus til halsen” på DR1 om.
Serien er nu i gang med optagelserne til den femte sæson, og man står lige og mangler en familie på Lolland-Falster, som har lyst til at være med.
- Det ligger sådan, at vi har fået et afbud her og nu, som betyder, at vi skal finde en ny familie. Familien skal opfylde en række krav og være parat til at rive fire dage ud af kalenderen i uge 11 - midt i marts - hvor tv-holdet kommer på besøg, siger Anne Serup, caster på Nordisk Film Tv, som finder de familier der skal med i udsendelserne.
Familien skal selv være med til at udføre det arbejde, som seriens designer finder ud af vil forbedre husets salgsmuligheder. Og man ser gerne, at venner og familie også rykker ud og giver et nap med.
- Vi søger familier, som er i den vanskelige situation, at de er nødt til at sælge deres hus, men ikke har kunnet komme af med det. De er altså tvunget til at sælge, og vi hjælper dem til at få den bedst mulige pris for huset, siger Anne Serup.
Interesserede familier skal hurtigt muligt sende en mail til halsen@nordiskfilmtv.com med en kort beskrivelse af deres situation og et link til salgsopstillingen hos mægleren.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned