I problemer længe: Nu er det endelig løst
Det er ikke første gang, e-boks oplever problemer. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Søndag fortsætter problemerne, der har været siden lørdag, med at logge ind på e-Boks.dk og borger.dk
Det skulle søndag eftermiddag igen være muligt for borgere at tilgå deres digitale post på nettet.
Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til Ritzau.
Det har siden lørdag formiddag ikke været muligt for borgere at tilgå deres digitale post på nettet.
- Der opleves tekniske problemer med den offentlige NemLog-In løsning, som kan medføre, at du ikke kan logge på e-Boks med MitID eller NemID, har det lydt på e-Boks' hjemmeside siden lørdag.
Digitaliseringsstyrelsen oplyste tidligere søndag formiddag, at der ud over e-Boks også var problemer med login på borger.dk og virk.dk, hvor man også kan få vist post fra det offentlige.
Det var en fejl hos en af styrelsens leverandører, der var skyld i nedbruddet.
Det betød, at der var problemer, hvis man forsøgte at tilgå hjemmesiderne, når man skulle bruge NemID eller MitID til at logge ind.
Disse problemer skulle nu være løst, og det skulle være muligt at logge ind fra alle platforme igen.
E-Boks er en platform til digital post mellem private, virksomheder og myndigheder. Tjenesten betjener 5,8 millioner brugere i Danmark og involverer både private brugere og virksomhedsbrugere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned